fredag den 16. april 2010

Mere fart på TDC's mobile bredbånd

Med udgangen af maj i år sætter TDC hastigheden kraftigt op på sit mobile bredbånd i seks af de største danske byer. Fra de nuværende teoretiske 7,2 Mbit/s øges hastigheden til standarden 21 Mbit/s.

De seks byer, der i første omgang får højere hastighed på mobilt bredbånd, er København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Kolding. TDC har derudover planer om at udrulle den højere hastighed til alle større bysamfund inden udgangen af i år.

I forvejen er den generelle teoretiske hastighed i TDC's mobilnet 3,6 Mbit/s undtagen i bykernerne i København, Århus, Odense og Aalborg, hvor den er 7,2 Mbit/s.

Kilde: TDC

Ingen kommentarer:

Send en kommentar