torsdag den 10. juni 2010

HTC Desire får måske først Android 2.2 opdatering til august

Konsensus i rygte-markedet omkring mobiltelefoner har været at HTC Desire ville få Android 2.2 (Froyo) 23. juni. Det polske smartphone-site pda.pl skriver nu at HTC først vil opdatere Desire til august. (Se her for nyhed på polsk eller her for engelsk udgave.) Det kan selvfølgelig være det kun gælder for det polske marked. Rygterne fortsætter med at svirre, men indtil videre er den helt officielle udmelding fra HTC at alle Android 2.1 telefoner fra 2010 vil kunne opgraderes til 2.2 i løbet af andet halvår af 2010.
Android 2.2 indeholder flere vigtige performance-forbedringer og giver mulighed for at mobilen kan fungere som WiFi-hotspot for op til 8 trådløse enheder.

mandag den 7. juni 2010

iPhone 4 - Intet revolutionerende nyt fra Apple-fronten

I dag præsenterede Apples direktør, Steve Jobs, firmaets nye iPhone. Desværre var der ikke noget overraskende nyt i forhold til den prototype som Gizmodo.com havde fået fingrene i tidligere på året.
Blandt den nye iPhone 4's features er:
  • Retina Display skærm med 4 gange højere opløsning end iPhone 3GS (960x640)
  • 5-megapixel kamera med autofokus og blitz (video i 720p HD-opløsning)
  • Kamera på både front og bag af telefonen, så den kan bruges til video-chat
  • Operativ-system iOS4 med multi-tasking, så man kan køre flere apps samtidigt
Apple's nye model skulle være at finde i de danske butikker allerede fra juli.

søndag den 6. juni 2010

Google Maps Navigation på dansk

Google Maps Navigation (der stadig er i beta) er indtil videre tilgængelig i USA og Storbritanien, men nu er det på vej til i alt 10 europæiske lande. Danmark er et af de 10, oven i købet som det eneste land i Norden. (Hvilket også hænger godt sammen med den gode StreetView-dækning.)
Dette skriver ComON fra lanceringen af den nye Samsung Galaxy S, og det er vel at mærke ikke en unik Samsung-funktionalitet, dvs. den vil også være tilgængelig til andre mobiler på Android-platformen.
Kilde: comon.dk