fredag den 14. maj 2010

Garmin Voice Studio

Hvis du gerne vil puste lidt nyt liv i din Garmin GPS, kan du downloade alternative stemmer fra Garmin selv: http://www.garmin.com/vehicles/voices/

Men du kan også selv konstruere en alternativ stemme vha. Garmin Voice Studio. Hele processen skulle iflg. Garmin kunne overstås på under 30 minutter.

Programmet er beregnet til Windows XP SP2 eller senere, det er gratis og kan downloades fra denne adresse: http://www.garmin.com/garmin/cms/us/ontheroad/voicestudio

Det virker med de fleste (nyere) Garmin-modeller:
  • aera series
  • GPSMAP 620 & 640
  • nüvi 200-series
  • nüvi 205-series
  • nüvi 500-series
  • nüvi 700-series
  • nüvi 705-series
  • nüvi 800-series
  • nüvi 1200-series
  • nüvi 1300-series
  • nüvi 1400-series
  • nüvi 1600-series
  • nüvi 5000
  • zūmo 660

mandag den 10. maj 2010

Canal Digital uden set-top boks

Stadig flere Canal Digital kunder har Canal Digitals Multi-room funktion, der gør, at man kan se tv i flere værelser uden af det koster ekstra. Med lanceringen af Samsungs nye, integrerede satellitmodtager bliver det fremover endnu nemmere for Canal Digitals kunder at finde gode løsninger til, hvor tv-skærmen skal placeres. Med Samsungs nye tv-modeller kan man nemlig modtage DVB-S2 signaler direkte fra en satellit helt uden en separat digital boks. Med en satellit-tv-modtager indbygget i tv-skærmen er det muligt at navigere mellem Canal Digitals kanaler med kun én fjernbetjening.

For at kunne modtage Canal Digitals kanaler direkte ind i en af Samsungs nye fjernsynsmodeller med indbygget satellitmodtager skal skærmen forsynes med et CA-modul og dertil et programkort. Derefter skal man blot sikre sig, at parabolkablet er sat til fjernsynet. Dermed kan man modtage perlerækken af kvalitetsprogrammer fra Canal Digital også i den skarpe HD-kvalitet. Totalt har Canal Digital med sine 14 HD-kanaler et af Danmarks største udvalg af HDTV – herunder Animal Planet, Eurosport HD og BBC HD. Canal Digital vil kunne tilbyde CA-modul produktet fra den 1. juni 2010.

Samsung lancerer nu LED-, LCD- og Plasma-tv med indbygget satellitmodtager, blandt andet LED-tv i 8- og 7- serien samt nogle i 6-serien. Desuden lanceres 5-, 6-, og 7-serien i Plasma og LCD både med og uden satellitmodtager.

Kilde: Canal Digital